Dagstur til Postojna grotten i Slovenien.
Postojna (Postojnska) grotterne, er den største turistattraktion i Slovenien. Grotterne er beliggende tæt ved A1 motorvejen mellem Koper og Ljubljana. Postojna grotterne er en af verdens mest kendte og største karst monumenter. Og som den eneste grotte i verden har Postojna en dobbeltsporet jernbane, med en længde på næsten 4 km. Man kan læse mere om Postojna grotten her.
Transport til Postojna grotten fra Rovinj:
- I bil, fra Rovinj er der ca. 140 km til Postojna, den hurtigste rute går via Koper og grænseovergangen i Dragonja. Den anslåede køretid er ca. 1 time og 45 minutter. Det er også muligt at køre via Rijeka og grænseovergangen i Jelšana, denne rute har lignende længde, dog med lidt længere rejsetid. Jeg anbefaler, at man tjekker trafikprognosen for begge grænseovergange, før man beslutter sig for hvilken rute at tage. Har man ikke egen bil med til Kroatien, kan man leje en her.
- Med bus, der er ingen direkte bus til Postojna fra Rovinj, men hvis man rejser via Rijeka eller Koper finder man nogle busser til Postojna. Køreplanen variere i løbet af året, om sommeren har man selvfølgelig flere busser at vælge imellem, primært fra Koper. Fra Postojna bus station til grotten er der ca. 15 minutter til fods.
- Med tog: Der er selvfølgelig ingen direkte tog (ingen togstation i Rovinj), så man skal rejse med bil eller med bus til enten Rijeka eller Koper. Koper er det bedste valg, for fra Koper har man en del daglige togafgange, med stop ved Postojna togstation. Man kan tjekkke den internationale køreplan for toge her. Fra togstationen i Postojna er der omkring 35 minutters gåtur til grottens indgang.
Rejser man med bil for at se grotten, kan man kombinere turen med et besøg på Lipiza heste gård, som ligger mellem Postojna og Koper. Her kan man læse, hvad man kan opleve i Lipiza.
Tags: Rovinj, Udflugter Istrien